Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 86 325 325

Snesikker skiferie lige på grænsen

Se priser og hoteller her

Pistefakta
  30 km blå pister
  69 km røde pister
  11 km sorte pister

Skiferie på grænsen mellem Østrig og Italien

Nassfeld-Hermagor er en af Østrigs skjulte perler, forholdsvis ukendt for de danske skigæster. Dog et af Østrigs top 10 skiområder. I Nassfeld må man godt forvente lidt ekstra.

Beliggende lige på grænsen mellem Italien og Østrig, her kan du carve dig vej fra de østrigske hytter til de italienske restauranter og således selv bestemme dagens menu.
Udsigten i området er fantastisk og du får det bedste fra de østrigske alper og Dolomitterne i Italien.

I Nassfeld ligger området perfekt og kaldes et snehul, her er næsten snegaranti pga. af det særlige mikroklima der sikrer sne i metervis. De 110 km pister kan 100% dækkes af snekanoner, så området er næsten en snegaranti i sig selv. 97 % af pisterne er beliggende 1400 m.o.h.

Destinationsfakta
Byens højde:
610 m
Højeste skiløb:
2020 m
Længste nedkørsel:
8 km
Total pistelængde:
110 km
Langrend:
80 km
Off-piste:
Ja
Antal lifter:
30
Kabinelifte:
5
Stolelifte:
9
T-lifter:
10
tallerkenlifte:
6
Liftkap. pr. time:
49386

Skiområdet

I Nassfeld finder I 110 km pister fordelt på 30 km blå, 69 km røde og 11 km sorte pister. Hele området er sammenhængende og forbundet med det store liftsystem.

Skiområdet har nogle forholdsvis moderne liftsystemer og egner sig rigtig godt til lettere øvet og øvede skiløbere. Liften Millennium-Express der går fra Tröpolach til toppen, er den længste kabinebane i Alperne med 2000 m højde. Bor man på Mountain Resortet er man altså nemt og hurtigt på toppen og med alle muligheder for fantastisk skiløb.

Den længste nedfart i området er Carnia nedfarten på 7,6 km hvor de sidste 2 km er med lyspiste.

Der er 3 øve områder til børnene og til de helt nybegyndere kan området ved Passhöhe og ved mellemstationen til Millennium Express (Tressdorfor Alm) anbefales. Mange blå pister kræver lidt kørsel på en rød pist, for at komme frem.

I Snowparken finder man alt hvad hjertet begærer og der er særlige områder med offpiste og puddersne. Fun parken byder på sjov og action hvor alle kan være med, 11 bølger, 2 spring og 9 kurver, så der er masser af mulighed for lidt anderledes skiløb.

Der er mange små overraskelser rundt omkring i skiområdet, prøv fx pisten hvor det er muligt at få optaget en film af din bedste slalom og målt hvor stærkt du kører, eller få taget et billede i fuld fart.

80 km langrendsløjper og 55 km vintervandreveje, 5 kælkebakker og naturlige skøjtebaner på Weissensee og Pressegger See søerne, er blot noget af alt det andet som Nassfeld skiområdet har at byde på.

Byen

Nassfeld skiområde har 3 hovedbyer: Sonnenalpe Nassfeld, Sonnleiten og Tröpolach. Skal du bo på Mountain Resortet, så bor du i byen Tröpolach. Det er en mindre by, men med alt det nødvendige. Her er tankstationer, et supermarked, en lille bager og ikke mindst en pizza restaurant.

Aktiviteter

I området er der mange aktiviteter for de der ikke skal stå på ski. Mod betaling arrangeres der hestetrukket kaneture, snesko vandreture og adskillige muligheder for spændende kælketure med sjove og anderledes kælke – sågar sne skateboarding. Ved dalstationen til Millennium Express, kan man kontakte NTC Sport Sölle for mere information og priser.

Gennem januar og februar er der hver lørdag fra kl. 18.30-21.00 mulighed for lyspiste, det er en anderledes oplevelse at stå på ski under stjernerne og kan anbefales til både begyndere og øvede. Der betales et tillæg til liftkortet.

I nabobyen Kötschach-Mauthen ligger Aquarena, et mindre badeland med rutchebaner, wellness og sauna.

Liftkort og skiskole

Det tilhørende liftkort er gyldig i skiområdet Nassfeld og ikke andre steder. Der er tale om et chipliftkort og derfor kan det oprettes og dagens skiløb aflæses på skiline.cc
Bestiller du en rejse her hos ClickSki.com, så er der et 6 dages liftkort med i prisen.

Der ligger et par skiskoler i Nassfeld, de er super gode til børnene. Der er BoBo børneklub med gruppeundervisning fra 4 år. De første forsøg fra 3 år og børnepasning fra 2,5 år.

Undervisningstiderne er tilpasset så forældre starter senere og slutter før, så de kan nå at hente børnene.  Der undervises på 11 sprog, men det svinger fra år til år og derfor kan dansk tale ikke garanteres.

Transport i området

Fra Mountain Resortet er der direkte adgang til pisten, men der kører selvfølgelig skibusser i området. Overvejer man alternativ transport til Østrig, så holder toget i Hermagor via Villach og derfra kørsel til Tröpolach.  Klagenfurt Lufthavn ligger ca. 90 km væk.

Turistskat

Der betales ved ankomst på destinationen turistskat, også kaldet ortstaxe/kurtaxe, dette betales og afregnes direkte med hotellet.
Der skal betales 2,50 EUR pr. person pr. nat, børn t.o.m. 16 år er gratis

Læs mereMinimér

Populære hoteller i Nassfeld

Der er ingen populære hoteller

  • Filtre:
86 325 325
Skiferie - Clickski