Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 86 325 325
Find ny rejse

Hotel Brünneck - Berchtesgaden

Alt inklusiv
Tilføj til favoriter

Ophold inkl. 6 dages liftkort og skileje

Tæt på det store skiområde ved Jennerbahn, ligger det skønne, familiedrevne hotel Brünneck. Bo i de nyrenoverede værelser og spis godt i restauranten, opholdet er All Inclusive. Skiområdet er oplagt til begynderfamilien, det er let og overskueligt til en god pris. Her kommer vores gæster gerne igen og igen.

Hotel Brünneck er et mindre familiedrevet hotel, hvor de er vant til at hygge om deres gæster og gøre Jeres ophold til noget helt særligt. Det er netop derfor at mange af vores gæster kommer igen hos familien Schwaiger. Hvert år bor også et af de internationale bobslæde hold på hotellet, det er fast tradition, op til større konkurrencer eller træningsuger.

Der bliver hygget godt om vores gæster på Hotel Brünneck, som vi hos ClickSki varmt vil anbefale.

Beliggenhed

Hotel Brünneck er et hyggeligt hotel beliggende tæt på Königsee og Jennerbahn, det største skiområde i Berchtesgaden. Det tager ca. 5 min med Busline 43 at komme fra banegården i Berchtesgaden ud til Hotel Brünneck.

Værelserne

Værelserne på Hotel Brünneck er godt indrettet med eget toilet og bad, balkon, radio, kabel-TV, telefon og minibar.
De nyrenoverede værelser fremstår i rigtig flot stand, med bl.a. nye fladskærme og helt nye badeværelser.
Alle værelser er renoveret og der eksisterer ikke længere gamle og nye værelser.

På hotellet har de forskellige værelsestyper og hos ClickSki råder vi over alm. dobbeltværelser, samt dobbeltværelser med mulighed for en opredning til 3. person.
Ligeledes har de på hotellet et enkelt familieværelse med plads til 4 personer: 2 voksne og 2 børn.
På forespørgsel er det også muligt at få et handicapvenligt dobbeltværelse med udgang til terrasse.

Ophold med All Inclusive

Et ophold på Hotel Brünneck er med All Inclusive, hvilket inkluderer morgenmad, mulighed for at lave en madpakke under morgenmaden, aftensmad samt drikkevarer (øl, vin og sodavand) til maden. Derudover er der eftermiddags snack samt te og kaffe efter aftensmaden.

OBS! Onsdag er Ruhetag på hotellet, hvorfor der denne dag kun serveres morgenmad og mulighed for smør-selv madpakke.
Aftensmad er på egen regning og kan ikke fås denne dag på hotellet.
I Berchtesgaden er der mange muligheder for at gå ud og spise, samt på nabohotellerne.

Hotel Brünneck er kendt for deres køkken med specialiteter fra Bayern og det internationale køkken. Der er til tider mulighed for tilkøb af gourmetmiddage på stedet, hvor der bydes på bl.a. friskfanget fisk, vildt og andre lækre specialiteter.

Det er familien selv der står i køkkenet, så der bliver altid serveret mad med kærlighed. I 2010 vandt hotellets restaurant sølvmedalje ved en større konkurrence i Bayern.

Internet

Der er trådløst internet i hele huset, adgangskoden udleveres i receptionen.

Bemærk: At kvaliteten og hastigheden på internettet varierer fra hotel til hotel og man må derfor ikke forvente, at det er af samme standard som vi kender til i Danmark.

Godt at vide

Hotellet har sauna, så ømme muskler kan plejes efter endt skiløb. De har også et mindre stille rum, til afslapning og der kan arrangeres div. behandlinger direkte på hotellet efter aftale, hvis det ønskes. Ved hotellet er der mulighed for gratis parkering.

Vi gør opmærksom på, at der på Hotel Brünneck skal betales turistskat (Kurtaxe), dette betales direkte til hotellet ved ankomst. Voksne 2,30 Euro pr. dag pr. person og børn 6-16 år 1,10 Euro pr. dag pr. barn.

Børnepriser på Hotel Brünneck

Alle børn t.o.m. 11 år, i en opredning, er med til børnepris Kr. 400,- inkl. liftkort og skileje.

Læs mereMinimér
Fakta
Afstande
  • Lift: 1500 m
  • Piste: 1500 m
  • Skibus: 50 m
  • Centrum: 4000 m
  • Indkøb: 25 m
  • Skiudlejning: 4000 m
Faciliteter
  • Internet
  • Bar
  • Skikælder
  • Bad / Toilet
  • TV
  • Telefon
  • Parkering
  • Sauna
Destinationsfakta
  • Byens højde: 600 m
  • Højeste skiløb: 1800 m
  • Længste nedkørsel: 6 km
  • Total pistelængde: 50 km
  • Langrend: 147 km
  • Off-piste: Nej
  • Filtre:

ClickSki anbefaler også

86 325 325
Skiferie - Clickski