Handelsbetingelser
1. Bestilling af rejse
Køb af rejse hos ClickSki.com sker via vores hjemmeside www.clickski.com ,via E-mail eller ved henvendelse pr. telefon. Bestillingen er bindende, uanset om den er indgået mundtlig eller skriftlig. Kort efter bestilling fremsendes der via E-mail Rejsebevis fra ClickSki.com. Af Rejsebeviset fremgår betalingsbetingelserne.
2. Depositum
Depositum udgør kr. 750,- pr. person, herunder også for deltagende børn, som skal være ClickSki.com i hænde senest 7 dage efter bestilling. Sammen med depositum indbetales præmie for afbestillingsforsikring, som koster 125,- pr person for rejser op til kr. 2.999,- og kr. 200,- for rejser fra kr. 2.999,- .
3. Restbeløb
Restbeløbet indbetales, så det er ClickSki.com i hænde senest 40 dage før afrejse. Ved bestilling mindre end 40 dage før afrejse, skal hele rejsens pris betales inden 3 dage efter bestilling. Dog skal hele rejsens pris være afregnet til Clickski.com inden afrejsedagen. Overholdes betalingsbetingelserne ikke, har ClickSki.com ret til at annullere rejsen uden tilbagebetaling af indbetalte beløb.
4. Betaling
Du kan foretage indbetalinger direkte på vores hjemmeside, og beløbet registreres straks på din booking. Der er også mulighed for at indbetale til ClickSki.com´s bankonto: 7650 2382849. Ved alle betalinger bedes bookingnr. anført.
5. Ændringer
Ændringer af deltagernavne m.m. kan indtil 40 dage før afrejse, foretages imod betaling af et ekspeditionsgebyr på kr. 100,- . Senere ændringer betragtes som afbestilling og ny bestilling.
6. Prisændringer
ClickSki.com har i henhold til loven ret til at forhøje den aftalte pris ved ændring af transportomkostninger, skatter og valutakurser. Dog kan ændringer ikke ske de sidste 20 dage før afrejse. Prisforhøjelser kan max. udgøre 10 %.
7. Aflysning/ændring
ClickSki.com kan mod tilbagebetaling af det indbetalte beløb aflyse en rejse som følge af katastrofe, krig uroligheder, strejker og lign., samt ved for få tilmeldte deltagere. Ved manglende hotelkapacitet pga. fejl fra hotellets side, har ClickSki.com ret til at flytte gæster til et hotel af samme standard uden yderligere kompensation.
8. Afbestilling
Ved afbestilling mere end 28 dage før afrejse tilbagebetales det fulde indbetalte beløb, dog fratrukket depositum.
Ved afbestilling mellem 14 og 28 dage før afrejse mistes depositum, afbestillingsforsikring, samt halvdelen af rejsens pris.
Ved afbestilling mindre end 14 dage før afrejse mistes hele rejsens pris samt afbestillingsforsikring.
Såfremt en slutbetalt rejse, hvorpå der er ydet rabat, ændres eller annulleres, tilbagebetales det indbetalte beløb fratrukket evt. rabatter og gebyrer. Hvis en afbestilling eller ændring medfører, at de resterende deltagere skal have enkeltværelse eller en tom seng i værelset/lejligheden, fordyres rejsen for de øvrige deltagere.
9. Afbestillingsforsikring
Der kan tegnes afbestillingsforsikring i forbindelse med rejsebestilling, dog max 7 dage senere.
Afbestillingsforsikringen udgør for rejser med en grundpris under kr. 2.999,- pr person kr. 125,- pr. person. For rejser med en grundpris over kr. 2.999,- koster afbestillingsforsikringen kr. 200,- pr. person.
Forsikringen dækker, når den forsikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller nærmeste familie eller en medforsikret rejseledsager. Afbestillingsforsikring dækker ikke, såfremt afbestilling skyldes død eller sygdom der rammer forsikredes bedsteforældre, når disse er fyldt 75 år. Den medforsikrede rejseledsager skal være påført samme rejsebevis. Opstået sygdom skal omgående meddeles ClickSki.com. Lægeerklæring betales af kunden. ClickSki.com forbeholder sig ret til at lade anden læge prøve erklæringen. ClickSki.com skal modtage lægeerklæringen senest 6 dage efter afbestilling. Afbestillingsforsikringen er personlig og kan ikke overdrages.
10. Rejseforsikring
Når man rejser med ClickSki.com er det obligatorisk med en rejseforsikring. Denne tilbyder vi igennem Europæiske Rejseforsikring. Er man i forvejen forsikret eller ønsker man at købe den et andet sted, skal policenummer samt navnet på forsikringsselskabet oplyses til ClickSki.com.
11. Reklamation
Eventuelle reklamationer skal straks meddeles til destinationen, som vil forsøge at afhjælpe problemerne med det samme. Kan rejsedeltageren ikke acceptere løsningsforslaget, skal ClickSki.com kontaktes, hvorefter eventuelle fejl vil blive forsøgt rettet.
Rejser, hvor liftkort er incl. i prisen, berettigerer ikke til refusion i tilfælde af manglende sne og ikke udnyttede liftkortdage.
Reklamationer skal være ClickSki.com i hænde i rimelig tid - max 1 måned efter rejsens afholdelse.
Specialaftaler, der ikke er anført på rejsebeviset, er bureauet uvedkommende.
12. Indkvartering
Værelserne/lejligheden kan forventes at være til rådighed fra kl. 16:00 på ankomstdagen, men er oftest klar tidligere. Man bedes forlade værelset eller lejligheden inden kl. 09:00 på afrejsedagen. Der vil være anført tidspunkter på rejsebeviset.
På enkelte hoteller kan der forekomme uensartede værelser, hvilket ikke berettigerer til refusion.
Man skal selv medbringe sengelinned ved indkvartering i lejlighed, med mindre det fremgår af rejsebeviset, at dette er inkluderet.
Vi tildeler vores indkvarteringer stjerner. Antallet er vores vurdering af stedets kvalitet og tilbud, kombineret med afstande til lift og centrum. Antallet af stjerner er ikke nødvendigvis det samme som det antal stjerner, hotellet har fået af de lokale turistmyndigheder.
Slutrengøring i lejligheder vil som oftest være inkluderet i prisen. Dette vil fremgå af lejlighedsbeskrivelsen og ligeledes fremgå af rejsebeviset.
De steder, hvor der ydes børnerabat, er det anført i hotel/lejlighedsbeskrivelsen.
13. Forplejning
Helpension (1/1) består af morgenmad, frokost og aftensmad, startende med aftensmad på ankomstdagen og slutter med frokost på afrejsedagen. (Frokost vil ofte bestå af madpakke).
Halvpension (1/2) består af morgenmad og aftensmad, startende med aftensmad på ankomstdagen og morgenmad på afrejsedagen.
Kvartpension (1/4) består af morgenmed, startende på opholdets andendag og slutter med morgenmad på afrejsedagen.
All Inclusive består af morgenmad, frokost (i form af madpakke) og aftensmad. Derudover vil der ofte blive serveret eftermiddageskage- eller suppe, samt drikkevarer til aftensmaden. Tidspunkter for drikkevarer (øl, vand of vin) vil fremgå af hotelbeskrivelsen samt af rejsebeviset.
14. Rejsedeltagerens ansvar
Rejsedeltagere, der ikke møder rettidigt på det aftalte afgangssted eller ikke har gyldigt pas, vil ikke få nogen godtgørelse. Rejsedeltageren er forpligtet til at respektere ordensbestemmelserne, som gælder for transportmidler, hoteller m.m. samt at optræde således, at medrejsende ikke generes. Tilsidesættes disse regler, forbeholder ClickSki.com sig ret til at udelukke deltageren fra rejsen, hvorefter rejsedeltageren må foretage ophold og hjemrejsen for egen regning. ClickSki.com er i så tilfælde berettiget til at beregne sig den totale pris for rejsen.
15. Afgangstider- og steder
Tider i køreplaner er vejledende og med forbehold for trafikale forstyrrelser.
16. Flyrejser
ClickSki.com vil kunne tilbyde flyrejser på udvalte tidspunkter og til udvalgte destinationer. Der kan forekomme ændringer i flytidspunkter. Gæster, der flyver om aftenen, kan ikke påregne aftensmad på hotellet ved ankomst. Ligeledes kan gæster med morgenfly ikke påregne morgenmad på hotellets ved ankomst.
17. Transport
Vi foretager ikke sædereservation, men gæster der rejser sammen, placeres så vidt muligt sammen.
18. Bagage
Flyrejsende må medbringe 20 kg bagage inkl. skistøvler og håndbagage (15 + 5 kg)
Tillæg for ski afregnes seperat, og der vil være begrænsede pladser. Det er ikke muligt at betale for overvægt.
ClickSki.com kan ikke drages til ansvar for mistet eller beskadiget bagage. Vi anbefaler, at der tegnes rejseforsikring med bagageforsikring.
19. Tilkøb af liftkort, skileje og skiskole
Priserne og betingelserne på vores hjemmeside er kun gældende, såfremt ydelserne er bestilt og betalt hjemmefra og fremgår af rejsebeviset.
20. Glemte sager
Ved henvendelse skal det mistede beskrives, hvorefter ClickSki.com vil iværksætte en eftersøgning mod betaling af ekspeditionsgebyr på kr. 100,-
Findes det mistede, sendes det hurtigst muligt på efterkrav.
21. Rejsegaranti
Gæster der rejser med ClickSki.com er sikret via Rejsegarantifonden, hvor vi har Rejsegarantinr. 1623.
22. Forbehold
Der tages forbehold for evt. trykfejl på hjemmesiden og for ændringer, vi er nødsaget til at foretage for rejsens afvikling.
